Nippon Gases har leveret det første læs BioCO₂

17/08/2023
Horsens, August 2023
Nippon Gases har leveret det første læs BioCO₂. Modtageren var vores kunde, Rema 1000.

BioCO₂ udvindes ved produktion af Biogas som fremstilles af organisk affald. BioCO₂ er et oprenset og kvalitetssikret produkt, der kan anvendes i industrien.

BioCO₂ er således et bæredygtigt alternativ, idet miljøgevinsten både består i opsamlingen af CO₂ samt mindre transport, idet BioCO₂ produceres lokalt i Danmark.


"Vi bruger BioCO₂ til nedkøling af vores over 100 køletrailere.  I stedet for at benytte diesel aggregater, der både støjer og forurener mere, kan vi nu bruge lokal fremstillet BioCO₂. En bæredygtig løsning, som vi er rigtig glade for." udtaler Kenneth Veng Jespersen,  transportchef for REMA 1000.


"Hos Nippon Gases er vi glade for, at vi hermed tager endnu et skridt i den grønne omstilling." siger administrerende direktør Hans Ulrik Jernert.