Nippon Gases Danmark A/S og Bioman ApS har indgået en langsigtet aftale om biobaseret CO₂ fra Biomans nye CO₂-anlæg i Horsens. Aftalen betyder, at Nippon Gases aftager den BioCO₂, der produceres hos Bioman.
BioCO₂ udvindes ved produktion af Biogas, som fremstilles af organisk affald på Bioman’s biogas anlæg. BioCO₂ er et oprenset og kvalitetssikret produkt, der kan anvendes bredt i industrien. BioCO₂ er således et bæredygtig alternativ, idet miljøgevinsten både består i produktionen af CO₂ samt mindre transport, idet BioCO₂ produceres lokalt i Danmark.
"BioCO₂ er et unikt og klimavenligt produkt. Gennem denne aftale kan brugere af CO₂ i Danmark få adgang til et miljøvenligt og grønt CO₂ produkt." siger Birger Parsberg Olesen, Business Development hos Bioman.
"Nippon Gases har et stærkt engagement i bæredygtighed, og i vores årlige bæredygtighedsrapport er der blandt andet opstillet et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser i perioden 2019-2029 med 35%. Derfor er det vigtigt, at vælge partnere og investere i projekter, der bidrager til reduktion af emissioner og det grønne skifte”, siger Hans-Ulrik Jernert, administrerende direktør i Nippon Gases Danmark.
Nippon Gases er landets største leverandør af CO₂ til kommercielt brug og har kunder inden for flere industri segmenter; herunder transport, køling, gartnerier, vandbehandling, tøris, bryggerier samt en lang række andre industrier.
Om Nippon Gases Danmark A/S
Nippon Gases er blandt Danmarks førende indenfor produktion, markedsføring og distribution af industrigasser, levnedsmiddelgasser, specialgasser samt tøris. Vi tilbyder også installation og vedligehold af gasrelateret udstyr.
I Skandinavien er vi over 300 medarbejdere, har flere luftgasfabrikker, fyldestationer, salgskontorer samt en tørisfabrik. Et omfattende forhandlernet med over 170 forhandlere sikrer lokal tilstedeværelse i hele regionen. Vi arbejder dedikeret med at give vores kunder en positiv oplevelse ved at levere produkter og tjenester af høj kvalitet, så vi kan leve op til vort slogan ’The Gas Professionals’.
Nippon Gases Danmark A/S er en del af Taiyo Nippon Sanso Corporation, TNSC. TNSC er Japans største industrigasselskab og er blandt de fem største leverandører af industrigasser i verden. TNSC er tilknyttet Mitsubishi Chemical, som er en del af kernen i Mitsubishi gruppen.
Læs mere om os på www.nippongases.dk
Kontaktperson: Hans-Ulrik Jernert, administrerende direktør, hansulrik.jernert@nippongases.com, 2121 1593
Om Bioman
Bioman er en del af Bigadan-koncernen, en af landets førende producenter af biogas og biogasanlæg.
I Bioman handles der både med de biomasser, der kan laves biogas af og den biomasse, der efterfølgende skal ud på landbrugsjorden som en næringsrig organisk gødning.
Den del af forretningen varetager også de logistiske opgaver forbundet med lagring og transport af biomasser. Uanset om det er organisk restaffald fra f.eks. fødevareingredienser, fødevarefremstilling, farmaindustrien eller slagterier. Det kunne også være madaffald fra supermarkeder, kantiner, restauranter og husstande, der indsamles af affaldsvirksomheder og forarbejdes, så det kan indgå i biogasproduktionen.
Bioman sælger og markedsfører også biogas fra Bigadans danske biogasanlæg til Energi- & transportsektoren i Danmark. Biogas afsættes til industrivirksomheder i både ind- og udland.
Læs mere om os på www.bioman.dk
Kontaktperson: Birger Parsberg Olesen, Business Development, hpo@bioman.dk, 6915 2255